22.01.07
Posted in generelt at 12:55 pm by Mikkel Godsk
Langt om længe kom Thomas L. Friedmans bestseller, “The World is Flat”, på dansk under Børsens Forlag. Bogen handler om globalisering, internettets/teknologiens rolle heri og forskellige fremtidsvisioner, og bliver igen og igen og igen refereret af diverse keynotes på it-konferencer.
Permalink
17.01.07
Posted in generelt, oplevelsesdesign, kommunikation at 4:43 pm by Mikkel Godsk
Selvom SitePal naturligvis er interesseret i at rose deres egen “talking head-teknologi” til skyerne, rummer den alligevel nogle spændende, formidlingsmæssige aspekter. Ideen er, at man integrerer en Flash-animation med en animeret, virtuel karakter på sit website. Denne karakter kan man så designe og programmere til at tale efter ønske (og dynamisk) og på denne måde fungere som fortæller, instruktør, kommentator el. lign.
SitePals Showcase.
Permalink
11.01.07
Posted in generelt at 9:36 pm by Christian Bech
Christian Nissen har en interessant kronik om nyhedsbegrebets mulige forandring i 15:15, Dagbladet Informations sympatiske gratisavis.
Er det en profanering når medierne vender sig væk fra aktualitetsstoffet og mod en anden formidlingsform? Eller er det bare mediernes væsen, der manifesterer sig?
Da DR i 1998 diskuterede planerne for en samling af alle DR’s nyhedsredaktioner i DR Nyheder, undrede dramachefen, Rumle Hammerich, sig over denne voldsomme satsning på nyhedsproduktion. Massemedier som radio og tv er jo langt mere anvendelige, sagde han – og langt væsentligere at bruge - til udsendelser om alt det, der har med vores følelser, værdier og oplevelser at gøre, og pegede beskedent på dramaet, filmen, musikken og teatret som oplagte muligheder for massemedierne.
Det kan være han er ved at få ret. Medieudviklingen i 2006 bekræfter endnu en gang det forhold, at vi ofte undervurderer radikaliteten af de forandringer, vi aner forude, og samtidig overvurderer den hast, hvormed de kommer.
Christian Nissen i 15:15 110107
Permalink
04.01.07
Posted in generelt at 1:55 pm by Christian Bech
Nye public service-krav til DR
NYE PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR
Kulturministeren har i dag underskrevet public service-kontrakten med DR for perioden 2007-2010. Public service-kontrakten fastlægger de programmæssige forpligtelser DR skal opfylde de næste fire år for de ca. 3,3 mia. kr., DR årligt modtager af licensprovenuet.
Kontrakten indeholder [bla.]
* DR skal tilbyde public service-indhold på alle relevante teknologiske platforme.
* DR har i den forbindelse mulighed for at producere public service-tjenester, der er specielt udviklet til disse platforme.
* DR skal anvende åbne standarder i forbindelse med on-line-virksomheden.
Godt nyt for os med Mac eller Linux. Der er begrundet håb om, at der vil blive mulighed for at se DR via nettet i en tålelig kvalitet.Det bliver spændende om og i givet fald hvor hurtigt DR kan leve op til kulturministerens krav. DR har immervæk “arbejdet” på en løsning i meget lang tid.
Permalink