Energirenoveringer giver dig mere plads i budgettet

Her på CIBANK.dk har vi en forkærlighed for finansiering, økonomi og alt, hvad der ellers relaterer sig til privatøkonomiske emner. Derfor er vi heller ikke ”for fine” til at skrive en artikel om, hvordan du med energirenoveringer kan få mere plads i dit budget.

Pas på varmeregningen ikke løber løbsk

Som boligejer er det meget vigtigt, at du er opmærksom på din varmeregning. Hvis den lige pludselig stiger unormalt, er det typisk et tegn på, at der er noget galt med din bolig – med stor sandsynlighed er der tale om en for dårlig isolering.

I sådan et tilfælde er det vigtigt at reagere forholdsvis hurtigt, hvis du altså gerne vil gøre dig nogle forhåbninger om at lukke for den blødende pengekasse. Og hvordan skal du så reagere? Herunder kan du se nogle af tidens mest populære energirenoveringer, der uden tvivl vil spare dig for en stor sum penge.

Efterisolering
Hvis du bor i et ældre hus, så er der stor chance for, at det trænger til at blive efterisoleret de mere kritiske steder herunder hulmur, loft, kælder og tag. Ved at efterisolere din bolig, bliver den meget bedre i stand til at holde på varmen, hvilket vil give varmeregningen et ordentligt ”nyk” nedad.

Varmepumpe
VarmepumpeEn anden populær og meget udbredt metode til at minimere varmeregningen, så du får flere penge at gøre med, er en varmepumpe. Med en varmepumpe kan du producere uhyre billig varme til brug indenfor.

Varmepumpen laver nemlig sin varme ved hjælp af luften udenfor som bliver omdannet til varm luft indenfor. En uhyre smart og prisvenlig proces, der med garanti vil banke din varmeregning meget langt ned. Den eneste udgift varmepumpen har er strøm og et årligt eftersyn. Denne udgift er ”pebernødder” i forhold til de samlede besparelser du kan opnå ved for eksempel at aflaste dit oliefyr med en varmepumpe.

Solcelleanlæg
SolcellerHvis din varmeregning ikke er særlig høj, men du derimod kæmper med et stort elforbrug, så er det oplagt at se nærmere på et solcelleanlæg. Den helt store fordel ved solcelleanlæg er, at du kan udnytte solens stråler til din egen store fordel.

Solens stråler kan nemlig omdannes til strøm til brug både inden- og udenfor. Solcelleanlægget er oplagt at anskaffe, hvis I har et forholdsvist højt elforbrug. Det anbefales i øvrigt at tale med en energikonsulent, hvis du overvejer at installere et solcelleanlæg. Konsulenten kan nemlig give dig nogle nyttige oplysninger om muligheder besparelser, tilbagebetalingstider osv.

Sådan kan du finansiere energirenoveringerne

Energirenoveringer er selvfølgelig ikke gratis. Derfor skal du finde en måde at finansiere dem på. Herunder får du et par gode bud på finansieringsmuligheder.

Optag et lån
Her på siden beskæftiger vi os, som du nok allerede har set, med lån. Lån er selvfølgelig også en mulighed, hvis du gerne vil finansiere dine energirenoveringer. Du kan både vælge at tage et forbrugslån eller gå ned i din bank og høre, hvad de kan tilbyde dig af lånemuligheder.

Findes der fradrag og-/eller tilskud?
Afhængig af hvilken energirenovering som der er tale om, kan du være heldig at få fradrag eller tilskud af kommunen. Derfor er det uhyre vigtigt, at du husker at undersøge muligheder for at få et eventuelt fradrag eller tilskud. På den måde bliver din renoveringsopgave meget billigere.

Spar op
En tredje og meget sikker mulighed handler om at spare op. Hvis du ved, at du inden for nærmeste fremtid skal have energirenoveret en eller flere dele af din bolig, så er det oplagt få lagt en opsparingsplan hurtigst muligt. På den måde er du fri for at skulle låne pengene og derudover betale diverse ÅOP-omkostninger og lignende.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Synrgi.dk.

Hvad er Synrgi.dk?
Synrgi.dk er en hjemmeside, der fungerer som en form for online byggemagasin. Magasinet henvender sig hovedsagligt til dig som gerne vil læse mere om gør-det-selv, blive klogere på energirenoveringer, vide hvordan du får de bedste byggetilbud og meget mere.