Formidling på internettet

Effektiv formidling på internettet handler ikke blot om at udarbejde tekst formateret til online publicering, det handler også om at indtænke nogle af mediets centrale karakteristika - først og fremmest, at vi har med et interaktivt multimedie at gøre. Vi skal altså både indtænke brugeres interaktion med websitet, som indeholder vores tekst, og den flermedialitet internetmediet giver os.

Det er derfor ofte anvendeligt at hente inspiration i HCI-faget (en faglig disciplin, som beskæftiger sig med menneske-maskin-interaktion), hvor man allerede har opstillet forskellige evalueringsparametre til at analysere interaktive systemer - herunder websites og multimedier. Helt centralt for HCI-faget er målingen af et systems (fx et websites) usability (eller på dansk; brugbarhed). Der er imidlertid uenighed om definitionen af et systems usability (el. brugbarhed), men ikke desto mindre findes der en international standard herfor:

Usability: the extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use.

(ISO 9241-11: Guidance on Usability (1998))

Hvor effectiveness refererer til hvilken grad et mål eller en opgave er opnået/løst (kan oversættes med effektfuldhed), og efficiency refererer til den indsats, der kræves for at opnå et mål (kan oversættes med effektivitet) (Jordan 1998). Et websites brugbarhed udgøres altså af dets evne til at lade en given bruger i en given brugskontekst opnå et mål/løse en opgave på en effektiv og effektfuld vis til brugerens tilfredsstillende.

Det er imidlertid vanskeligt, at vurdere websites ud fra disse få og forholdsvis ukonkrete parametre, hvorfor flere fremtrædende HCI-folk (som bl.a. Ben Shneiderman, William M. Newman og Michael G. Lamming) har opstillet nogle andre og mere målbare, brugerrelaterede faktorer til evaluering. Faktorerne varierer lidt fra forsker til forsker, men der synes at være en vis konsensus om time to learn, speed of performance, rate of errors by users, retention over time og subjective satisfaction. De fire førstnævnte faktorer relaterer sig i høj grad til websitets effektivitet, men tager ikke højde for brugerens oplevelse af anvendelsen. Kun den sidstnævnte faktor, subjective satisfaction, analyserer brugerens oplevelse af websitet, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere websites, som lægger stor vægt på brugerens oplevelse uden en yderligere uddybning af subjective satisfaction. Vha. Jennifer Preece et al.s begreb user expirience goals, bliver det dog muligt at uddybe subjective satisfaction i satisfying, enjoyable, fun, entertaining, helpful, motivating, aesthetically pleasing, supportive of creativity, rewarding og emotionally fulfilling.

Ved at kombinere både de effektivitetsrelaterede brugbarhedsfaktorer og de mere subjektive faktorer, kan man opstille følgende faktorer (oversat til dansk):

Foruden disse ovenstående faktorer arbejder nogle HCI-folk også med faktorer, som inkluderer sikkerhedsmæssige aspekter, funktionalitet versus brugerens mål og/eller websitets evne til at tilpasses brugssituationen.

Selvom de ovenstående faktorer ikke direkte er tiltænkt udarbejdelsen af formidling på internettet, er de alligevel relevante pga. formidlingens uadskillelighed med internetmediet. Det kan imidlertid være relevant at have en prioritering af faktorernes vigtighed for øje ud fra websitets karakter og formål. Ikke alle faktorerne er lige relevante for alle websites/webgenrer.

Referencer