Projekter
Hvad?
En beskrivelse af jeres foreløbige projekt, der indeholder
- angivelse af objektet. Det kan være et website som I vil redesigne, en analytisk problemstilling (gerne med analyseeksempler) eller et rent teoretisk problem
- angivelse af teoretisk vinkel. Hvad er det, der interesserer jer? Hvordan vil I angribe problemet eller objektet?
- skriv gerne referencer på, hvis I allerede har tænkt på noget
Hvordan?
Skriv det ind på denne side. Formater din tekst som illustreret nedenfor. Inkluder gerne et link til din egen blog.
Omfang: Max 1000 tegn
Formatteringseksempel - tilføj din tekst nedenunder dette eksempel:
Overskriften markeres med fed
Brødtekst
Fulde navne (hvis I er flere - alle navne) og gruppenavn markeres også med fed for at vise at indlægget er slut
Eksamen i webkommunikation E08
Case:
Samsø Festivals hjemmeside: http://www.samfest.dk
Opgavens indhold:
Analyse af hjemmesidens struktur samt overordnet grafisk udtryk i forhold til sloganet: ”Danmarks hyggeligste”. Evt. med redesign af forsiden samt skitsering af hele siden i ny opbygning.
Umiddelbare problemer mht. struktur:
- Den vertikale menu fungerer ok, men punkterne virker ikke alle lige relevante, så man kunne med fordel prioritere anderledes. Undermenuerne er også placeret vertikalt, hvilket giver et lidt rodet indtryk, og der er ikke angivelse af, hvilken hovedmenu, man befinder sig under.
- Alt for mange undersider er placeret under hovedmenuen ”Om festivalen”, og strukturen er ikke altid logisk.
- Billedvisninger er besværlige og tager lang tid. Nogle billeder er links til privates oploadede billeder, og de vises ikke i et nyt vindue, men fjerner én fra selve siden.
Umiddelbare problemer mht. det overordnede grafiske udtryk:
- Forsiden er intetsigende, en smule rodet og virker ikke særlig professionel. Hvis hjemmesiden ser amatøragtig ud, hvordan vil man så ikke opfatte selve festivalen? Den giver ikke folk lyst til nye oplevelser.
- Festivalen har sloganet: ”Danmarks hyggeligste”, men hjemmesiden signalerer ikke rigtig hygge. Et hyggeligt sted er vel, hvor man er afslappet og føler sig hjemme, men hjemmesidens dårlige design gør det tværtimod svært at navigere rundt og giver en del usikkerheder. Og også sidehovedets motiv og mørke farver er problematisk i forhold til: ”Musik… sol, strand og vand – lige midt i Danmark”. Der er ingen overensstemmelse.
Særlige overvejelser:
Er æstetikken/oplevelsen det vigtigste, eller er funktionaliteten? Der må findes en passende balance mellem at sælge oplevelsen og at give væsentlige informationer. Selvom en festival i sig selv er en oplevelse, skal selve informationerne prioriteres højest på siden. Men det kan godt gøres på en mere indbydende måde.
Målgruppen er meget bred, hvilket gør hjemmesiden vanskelig at designe. Fx vil fotos af visse grupper (børnefamilier, unge) appellere til nogen, mens det vil frastøde andre. Det samme gør sig gældende for andre grafiske elementer og tekst. Desuden vil nye gæster have brug for andre informationer end de rutinerede/gengangerne.
Metode:
- Strategisk plan: Hvad er sidens formål? (Og hvordan lykkes det? Hvad kunne forbedres?)
- Afsenderanalyse med fokus på struktur og grafik: Hvad er deres intentioner (interviews med webredaktør, festival-bestyrelse eller lign.)?
- Modtageranalyse med fokus på struktur og grafik: Hvordan kan siden opbygges logisk (Card Sort)? Hvad forbinder modtageren med hygge? Og festival?
- Sammenligning med andre festivalers hjemmesider.
Festival-gruppen: Sofie Vadmand og Mette Skole Mikkelsen
Emne: Oplevelsesdesign
Jeg vil gerne lave en undersøgelse af et site, hvor jeg fokuserer på oplevelsen.
Jeg vil bla. gerne se nærmere på følgende:
- at give brugeren en god oplevelse når de bruger sitet ved hjælp af narrativ.
- hvad gør en god oplevelse. Hvorfor husker brugeren sitet?
- man skal vide hvad brugeren gerne vil vide/har brug for i den givne situation.
- individuelle mærker og produkter har måske deres egne historier. Firma weblogs kan vise et produkts udvikling eller kunders oplevelser med produktet.
Undren - hvordan kan man bruge narrativ til at give brugere/kunder en bedre oplevelse på fx føtex’s hjemmeside (eller anden lidt kedelig hjemmeside man ikke lige forventer vil være en fed oplevelse)
Problem - en hjemmesides besøgende bliver ikke hængende (stick) - hvorfor ikke? Hvordan kan man give kunderne en god oplevelse, så de bliver hængende længere og kommer igen.
Undersøge - x hjemmeside (som ikke er en god oplevelse) og undersøge hvorfor det ikke er en god oplevelse. Komme med redesign forslag.
Navn: Linda Jensen (A-Team)
projektbeskrivelse: internetavisen - nyhedssitets dobbelte afsenderrolle
Nyhedsformidlingen på nettet - både for nyhedssites, der oprindeligt stod for nyhedsdækning i dagblade (Politiken.dk/JP.dk), andre mediers nyhedsdækning (dr.dk, tv2.dk) og for helt nye nyhedssites, der har fundet smallere segmenter, men udnytter den billige form for dækning (bold.dk, gaffa.dk, mediawatch.dk) - er i løbende forandring: den foregår hele døgnet, har kortere form, trækker alligevel på gamle genrer, bruger rss-teknologier osv.
1. Hvordan foregår nyhedsformidlingen på nettet - evt. komparativ mellem forskellige typer af nyhedssites?
Nyhedsformidlingen, egentlig både på nettet og i trykte medier, har en typisk dobbelt afsenderrolle, fordi et medie både skal sende på nyheder (altså levere information) og være afsender på sit eget brand?
2. Hvordan forvalter nyhedssites denne dobbelte afsenderrolle (skal måske lige have fundet på et bedre ord dér)?
Konkret vil jeg analyse sider som politiken.dk, gaffa.dk og bold.dk, og diskutere, hvordan de tre sider styrer nyhedsstrømmen (redaktionel fremhævning, brug af billeder, sektioner, forside), og hvordan de tre sider brander sig selv om afsender.
Thom: Simon Christensen
Storytelling og troværdighed:
Jeg vil se på hvordan udvalgte virksomheder har valgt at benytte storytelling til at lade virksomheden fremstå som noget positivt.
Derefter vil undersøge hvilken webretorik de bruger. Dette vil jeg gøre ved at se på hvilke faktorer, der gør sig gældende og hvilke der er afgørende for virksomhedens troværdighed på nettet.
Tanker:
Storytelling er en metode flere og flere virksomheder benytter sig af og som kan skabe et positivt image omkring virksomheden, hvis den er godt lavet. Nogle virksomheder har mere succes med storytelling end andre.
Jeg synes det kunne være spændende at se på, hvordan det kan være, at nogle har succes med storytelling mens andre ikke har.
Til at undersøge dette vil jeg se på troværdigheden i den storytelling de har valgt at benytte sig af.
Troværdighed er et vigtigt parameter for alle virksomheder og hvis det ikke lykkedes at skabe troværdighed i deres historier vil virksomhedens image i sidste ende blive påvirket af det.
Teori:
Jeg vil benytte mig af Hoff-Clausen som teoretiker indenfor troværdighed på nettet.
Jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken teoretiker jeg vil benytte mig af hvad angår storytelling.
Virksomheder:
Jeg vil bruge to virksomheder som eksempler i min teoretiske opgave.
Den ene virksomhed er Vestas, som er en stor international virksomhed med et meget professionelt image
Den anden virksomhed er Den Gamle Fabrik, som giver udtryk for at være en lille dansk virksomhed (det er den dog næppe)
Jeg har valgt to meget forskellige virksomheder for at se hvordan de hver for sig forsøger at bruge storytelling som et redskab til at skabe positive associationer med virksomheden.
Blog: http://webkommunikation.skovgaardsommer.dk/#home
/Belinda
Webretorik og blogs:
Vi vil se på hvordan webretorik benyttes på politikeres blogs(evt. Naser Khaders blog)
Blog-gruppen: Lina og Amina
Projektskitse til eksamen i webkommunikation E08
Min nuværende og umiddelbare idé er at udforme en teoretisk/praktisk opgave med fokus på en given hjemmesides sidestruktur og brugervenlighed. Jeg vil som udgangspunkt påtage mig rollen som en teoretisk analytiker og derudfra udarbejde en analyse af hjemmesiden og dennes struktur, funktionalitet, brugervenlighed samt det overordnede visuelle design (farver, grafik, menuer, skrifttype etc.).
Ud fra denne analyse vil jeg udarbejde en række løsningsforslag til, hvordan hjemmesiden kan ændres og optimeres, således at dens informationer og funktioner bliver lettere at tilgå for den enkelte bruger. Det vil sige en gennemtænkning af både sidestrukturen, sidens funktionalitet og det overordnede visuelle design.
Produktet for dette projekt vil således blive en færdig analyse samt en række grafiske mock-ups af de nye løsningsforslag.
Jeg har nogle forskellige hjemmesider i tankerne, men har endnu ikke fastlagt mig på en konkret side. Et bud kunne være denne: http://www.terapi-hobby.dk
Praktisk information: Opgaven gælder 10 ECTS-point internt gradueret.
Marie Mikkelsen
Troværdige og ikke-troværdige e-handel sites
Hvad er grunden til at nogle e-handel sites udtrykker større grad af troværdighed end andre og dermed opnår større kundetillid?
Hvad er det for elementer og forhold på et sådant site, der spiller ind på vores lyst til at handle der?
Hvordan spiller dette ind på disse e-handel sites muligheder for succes – at afsætte deres produkter?
Jeg vil lave en komparativ analyse af to e-handel sites, der hver især har karakter af at kunne opfattes som troværdig og ikke-troværdig. Ud fra teoretiske udgangspunkter som ”user experience og arbejdet med usability i et oplevelsesrelateret perspektiv”, vil jeg gennemgå elementer i e-handel generelt og analysere de føromtalte sites via denne teoretiske vinkel. Dette kan give et billede af ovenstående problemstillinger, og muligvis endda besvare hvorfor nogle e-handel sites virker troværdige og oplever stor succes, mens andre oplever at flere og flere (potentielle) kunder vender dem ryggen.
Mathias Uth Ovesen
Danmarks Radios Bonanza website – http://www.dr.dk/bonanza
En analyse af Danmarks Radios initiativ Bonanza med henblik på re-design.
Bonanzas styrke ligger i det enorme arkivmateriale, der danner baggrund for sitet og dette skinner desværre ikke igennem. Det er klart at projektet, som stadig er i sin barndom, ikke kan levere det samlede arkiv på én gang, men der burde have været en anden indgangsvinkel til det. Man har valgt at lade brugerne bestemme sitets indhold til at starte med, hvilket i stort omfang har givet sitet et indhold, der allerede har været tilgængeligt for befolkningen i form af andre medier. Det kunne være interessant at kigge på alternative indgange til arkivmaterialet som ikke nødvendigvis skulle være brugerbestemt. Derudover er det også oplagt at kigge på hvordan man formidler dette arkivmateriale så det fremstår interessant for brugeren. Dette ligger i høj grad i sitets design.
Der er flere ting, der kunne have været designet lidt mere snedigt så brugerne - i mine øjne - ville få en bedre oplevelse. Sitet lever lidt sit eget liv helt udenfor DR’s øvrige sites. Her tænker jeg bl.a. på at designet ikke følger de normer der ellers (tilsyneladende) er opstillet rent designmæssigt på DR’s andre sites. Mere om dette på et senere tidspunkt.
Derudover kunne man undersøge, hvad der findes af andre lignende initiativer og hvordan formidlingen foregår der? Her er det oplagt at kigge på TV2 Sputnik, som leverer en service i samme boldgade – dog med brugerbetaling.
Det var vidst det for nu.
Rasmus Nørgaard - Bonanza
Beskrivelse af projekt i webkommunikation E08
I mit projekt vil jeg gerne se nærmere på, hvorledes forskellige hjemmesider benytter branding, og herunder storytelling og oplevelsesdesign.
Jeg vil blandt andet se nærmere på, hvorledes interaktiviteten på siderne kan benyttes, for at skabe en oplevelse for brugeren, og for at fastlægge produkternes image.
Jeg vil koncentrere mig om selve begreberne branding og storytelling og benytte sider som eksempler. Det er muligt, at jeg vil vælge én enkelt side som overordnet case, hvis jeg synes at den passer godt ind.
Eksempler på dette kunne være http://www.burnenergy.dk/’s ”quiz”, Pisang Ambon’s http://www.clipcaster.tv/, eller lignende sider.
Dennis Foged Jensen
Redesign af http://www.popcat.dk (En hjemmeside for et partyband!)
Formålet med sitet http://www.popcat.dk er kort og godt, at den skal sælge og overbevise eventuelle interesserede om, at bandet popcat er det rigtige valg til festen. Spørgsmålet er så, om sitet gør dette på en effektiv måde?
Det praktiske projekt: Et færdigt redesign af popcat.dk
Det teoretiske fokus: struktur, indhold og grafik med udgangspunkt i den potentielle brugergruppe.
Struktur:
Strukturmæssigt indeholder popcat.dk dels en horisontal menulinje (fanebladsstruktur), dels en vertikal menulinje, som er placeret længere nede på siden og endeligt dels et link til popcat gæstebog som endnu en horisontal struktur længere nede på sitet. Idet popcat.dk er en forholdsvis simpel side med en udelukkende ”flad” menustruktur, er tredelingen af menupunkterne givetvis et unødvendigt onde ift. brugerens overblik over sitet. I redesignet vil jeg fokusere kraftig på en omstrukturering (ikke mindst menustrukturen!)
Som besøgende på popcat.dk vil man som bruger, have nogle præferencer ift. hvad man naturligt først kunne tænke sig at undersøge omkring popcat (spiller de godt? hvordan tager de sig ud på en scene?). Overvejelser omkring denne prioritering af de enkelte menupunkter vil derfor være et naturligt udgangspunkt for omstruktureringsprocessen.
Indhold:
Hvor meget information og brugerinteraktion er der brug for på en side som popcat.dk? F.eks kan man mene, at en gæstebog ikke er en udpræget fordel, når det seneste indlæg er skrevet den 7. Januar 2008. En gæstebog kan bruges til forskellige ting, men ud fra popcat’s synspunkt er det selvfølgelig brugernes rosende ord, som er vigtige. Med dette aspekt in mente kunne det måske være bedre for popcat at have et ”statisk” menupunkt (referencer), som indeholder de rosende ord uden datering m.m. Med udgangspunkt i sites brugergruppe vil jeg i projektet evaluere på de enkeltelementer som tilsammen definerer sidens samlede indhold.
Grafik:
Endelig vil jeg fokusere på sites visuelle fremtoning og i modsætning til popcat.dk søge at skabe et ensartet og mere simpelt grafisk snit. Mere konkret vil redesignets grafiske snit bl.a. være et resultat af overvejelser omkring, hvordan den statiske grafik kan være med til delvis at skabe en overordnet stemning omkring bandet og delvis gøre ellers potentielle menupunkter overflødige.
Søren Plauborg Knudsen
Bank/rådgivningshjemmesider
Jeg forestiller mig, at det kunne være interessant at kigge nærmere på hjemmesiderne hos forskellige banker eller lignende økonomiske rådgivningssider…
fokus kunne være på opbygningen af sådanne sider og et kig på, hvordan sådanne sider kommunikerer deres råd eller tilbud ud til kunder (både eksisterende og potentielle).
fremgangsmåden kunne være en overordnet analyse af en håndfuld bankers hjemmesider og deres generelle fællestræk (bl.a. i forhold til teorien?) eller måske en mere dybdegående analyse af et enkelt pengeinstitut (fx danskebank.dk eller tilsvarende)…
et større institut vil være at foretrække, idet disse netop ofte yder rådgivning eller tilbyder flere muligheder, udover blot at ‘opbevare’ kundens kapital…
Peter K. Jensen
Emne: Storytelling og oplevelsesdesign
Vi vil kigge nærmere på, hvordan en konkret virksomhed benytter storytelling i deres markedsføring: hvilket image skaber virksomheden gennem storytelling (branding), og hvordan virker troværdigheden? Inddrages brugeren i historien - eksempelvis via oplevelsesdesign?
Vi vil tage afsæt i ét konkret site.
Vi har endnu ikke lagt os fast på teori.
Vi overvejer lidt http://www.freitag.ch som analyseobjekt, men det ligger endnu ikke helt fast.
Gruppe: Ann Christine Engby & Helle Gottlieb Kaae
Hjemmesider for mindre (kulturelle) foreninger eller institutioner.
Jeg kunne forestille mig at se nærmere på en mindre “lokal” hjemmeside. Dette kunne være et museum eller forening. Hvordan fanger de bedst eventuelle brugeres opmærksomhed, og hvordan kan hjemmesiden brandes i forhold til forskellige målgrupper? Hvordan opbygges den bedst i forhold til usability?
Jeg vil i forbindelse med pågældende side komme med forskellige løsningsforslag både i forhold til design og usability,
Retoriske appelformer og storytelling
Min opgave bliver en teoretisk funderet analytisk opgave. Jeg vil undersøge hvordan virksomheder på deres hjemmesider anvender de klassiske retoriske appelformer med særlig fokus på ethos – altså hvordan der forsøges at skabe en troværdighed omkring virksomheden, dens brand og produkter. I forlængelse heraf kunne det være interessant at se hvordan virksomhederne også anvender storytelling som en brandingstrategi.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilke hjemmesider jeg vil inddrage som analyseobjekter, men jeg regner med at vælge måske 2-3 hjemmesider indenfor en genre hvor appelstrategien for virksomheden overfor publikum er af stor betydning, som fx på bankers hjemmesider.
Jesper Vang
Emne: Struktur, webretorik og storytelling
Objekt(er): Jyske banks og danske banks hjemmesider.
Opgave: En analyse af Jyske banks hjemmside med fokus på struktur/webretorik. Jyske Bank har over de sidste 10 år formået at differentiere sig væsentlig fra landets andre banker der stadig, rent kommunikativt, befinder sig indenfor rammen af det “traditionelle banksystem”. Det interessante ved denne differentiering er, at Jyske bank har formået at tilføre sine ydelser et præg af detailverdenen, hvilket i høj grad kommer til udtryk via deres hjemmeside.
Dennis Juul Poulsen
Re-design af Danwaters hjemmeside
Vi har i forbindelse med dette projekt oprettet en Blog. Bloggen vil løbende blive opdateret i takt med at projeket udvikler sig.
Bloggen kan ses her: http://web-projekt.blogspot.com/
Case:
Danwater A/S er et rådgivende ingeniørfirma, som specialiserer sig inden for miljø og drikkevand. I takt med virksomhedens ekspansion, især i udlandet, ønsker de en ny hjemmeside, der skal profilere dem samt de tilknyttede datterselskaber. Indholdsmæssigt skal hjemmesiden have fokus på Danwaters kompetencer, give potentielle kunder indsigt i virksomheden samt formidle kontakten mellem disse parter.
Vinkel:
Vi ønsker som udgangspunkt at etablere et samarbejde med virksomheden, hvor vi fokuserer på, hvilke behov de har for at formidle deres budskab til eksisterende og nye kunder. Udover at undersøge hvilke behov virksomheden Danwater har for en ny hjemmeside, vil vi også undersøge hvilke behov der skulle ligge ved en potentiel modtager. På denne måde tages begge parter i betragtning, hvorved vi håber på, at kunne fremstille et produkt der så vidt muligt kan dække afsender og modtagers behov og forventninger. Vi vil primært have fokus på det grafiske udtryk i designet og ikke så meget på det indholdsmæssige udtryk i teksterne på siden.
Mulig litteratur:
Engholm I. Digital style history: the development of graphic design on the Internet. Digital Creativity, Volume 13, Number 4, December 2002 , pp. 193-211(19)
P Barr, R Biddle, J Noble. A taxonomy of user interface metaphors. Proceedings of SIGCHI-NZ Symposium On Computer-Human Interaction, 2002
Garrett, Jesse James: “The Elements of User Experience”, New Riders, 2002, 86-111
Pearrow, Mark: Web Site Usability Handbook, Charles River Media, Massachusetts, 2000, pp. 63-69.
Anne Ellerup Nielsen: Rhetorical Features of the Company Website: http://cfi.imv.au.dk/pub/skriftserie/006_nielsen.pdf
Bertelsen, O. W. (2004). Activity Walkthrough: an Expert Review Method Based on Activity Theory. In Proceedings of NordiCHI 2004. (short paper) http://portal.acm.org/citation.cfm?id=1028052
Danwater gruppen: Esben Rasmussen og Niels Pedersen
Virtuel vejledning på videregående uddannelser
Jeg arbejder med et projekt i mit studiejob, der går ud på at designe et ny portal der skal facilitere ”virtuel vejledning” og interaktion mellem studerende. I denne forbindelse vil jeg beskæftige mig med, hvorledes man kan undersøge en given målgruppes behov, mål og ønsker, give et bud på hvordan man kan tilfredsstille disse, samt hvordan man fastholder brugersigtet gennem designprocessen.
Jeg forestiller mig at det bliver en metodisk opgave, der med udgangspunkt i den reelle problemstilling søger svar på hvordan man kan arbejde med design af nye interfaces til målgrupper som ikke nødvendigvis ligner en selv. Dette vil involvere empiri-indsamling f.eks. gennem interviews, videoobservation eller semideltagende observation og efterfølgende tests på mock-ups.
Jeg forestiller mig at arbejde med Cooper og opbygning af personas. Måske noget persuasive design ved B.J. Fogg og måske Rogers i forhold til at undersøge hvordan man motiverer de studerende til at bruge interfacet. Evt. Mike Kuniavski i forbindelse med udarbejdelse af tests.
Niels Fibæk Bertel
Vejledningsgruppen
Jeg vil vidst gerne lave et redesign af Jyske Banks website.
Det skal være med fokus på brugervenlighed.
Det kunne også være deres netbank.
Malene Lund Skyum
Kommentarer til Esben og Niels - Danwater
Jeres udkast til sider er meget fine. Der er en god enkelhed i både grafik og navigation. Flot layout – stilfuldt, professionelt, lidt alvorligt og helt klart troværdigt. Og så er den enormt vand-agtigt på den gode måde!
Det ser dog lidt forvirrende ud med to logoer overpå hinanden på undersiden (der hvor I henviser til datter/hovedselskab).
Det lyder som en god idé med storytelling til det lidt komplekse indhold. Måske I på mandag kunne forklare os lidt om afsenderens inputs, altså hvad der er, de ønsker siden skal signalerer? Hvilken fortælling det er, I går efter? Hvorfor er storytelling vigtigt på den her hjemmeside? Hvordan passer Nang med det? Er det hans ”ønske” eller er det direktørens?
Skal I egentlig skrive teksten om også? Eller fokuserer I mere på designet?
/Mette og Sofie
Kommentarer til Søren - Popcat
Det lyder fint at bruge personaer, når du ikke skal skrive så lang en opgave. Måske du kan fortælle lidt mere om personaerne? Eller er det Simon og Mette (som du fremlagde), at du vil bruge?
Hvordan vil du skabe den rigtige ‘fest-stemning’ på siden?
Har du noget bestemt fokus ellers, eller vil du komme ind på alle designaspekter?
Setlisten er ret sjov og jo meget sigende for bandet. Får den lov at overleve? Og kan den måske integreres lidt bedre i siden?
/Mette og Sofie
Kommentar til Sofie og Mette
Rigtig fin disposition og i når rundt om nogle rigtig spændende emner. Ser hvert fald ud til, at i har nok indhold til at skrive en god opgave. Her er nogle få tanker vi gjorde os:
Har i gjort jer nogen forestillinger om, hvordan i vil overføre begrebet “hygge/hyggelig” til hjemmesiden? Det er måske et lidt flyvsk og uhåndgribeligt begreb og ofte afhængigt af betragteres personlige forestilling.
Hvordan vil i begrunde valget af grafisk udtryk - Er det på baggrund af brugerundersøgelserne, afsenders krav, teori eller en forestilling om hvad der er behov for?
De brugerundersøgelser i har lavet, hvordan er de foretaget og hvad har emnet for dem været(eksempelvis hvad de ønsker på en ny side, hvad de forbinder med samø-festivalen eller lignende)?
Skal i have fokus på det mere indholdsmæssige? Altså indholdsteksterne og billederne til de forskellige sider. Er det genbrug fra den gamle side eller kan i skaffe nye billeder der matcher deres nye grafiske udtryk? Billeder giver som regel et godt illustrativt udtryk, og i forbindelse med jeres mål om at opnå et hyggeligt/venligt site, ville det måske være en fordel at integrere nogle stemningsbilleder i designet.
Vi tror også det er en god idé, som udgangspunkt at fokusere på re-design af forsiden. Ellers bliver det hurtigt omfattende hvis alle sider skal gennemgås i detaljer. Har man grafikken til forsiden på plads, er i nok også bedre stillet til at vurdere den grafiske opstilling på de underliggende sider.