Sådan vælger du den rigtige bredbåndsforbindelse

Her hos Internetformidling.dk har vi valgt at skrive en komplet guide til dig, der ikke ved hvilket bredbånd du skal vælge. Det kan være noget af en jungle at finde rundt i, især hvis du slet ikke ved noget om bredbånd. Du vil gerne have internetforbindelse, men har ingen idé om hvad der skal til for at dække dine behov?

Det kan være at du allerede har et bredbånd, men at det ikke er godt nok, og langt fra opfylder dine behov. Det kan også være at du betaler mange penge hver måned for et bredbånd, som er langt over hvad du egentligt har brug for.

I denne guide vil vi gerne hjælpe dig med at vælge bredbånd. Denne guide er udviklet for at alle kan være med, og den skulle gerne besvare dine spørgsmål om du ønsker at skifte bredbånd eller om du skal til at have en helt ny internetforbindelse, pga. flytning eller lignende.

For at kunne vælge det rigtige bredbånd, så er der flere punkter som du skal have styr på. Her får du en punktliste over hvad du skal tage højde for, før du køber et bredbånd.

Skal det være fastnet eller mobilt bredbånd?
Hvor hurtigt skal dit internet være? Og hvad skal internettet bruges til?
Hvor meget data skal du bruge?

Fastnet eller mobilt bredbånd?

Der er stor forskel på om du vælger en almindelig trådløs forbindelse eller om du vælger et mobilt bredbånd. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvad du har mest behov for. Der er nemlig stor forskel på priser, forbrug, hastigheder m.m.

En almindelig fastnet forbindelse er det de fleste har behov for. Et almindeligt trådløst internet har ikke en begrænsning for hvor meget data du må bruge. Samtidigt er det en helt del billigere, og så er det langt mere stabilt end mobilt bredbånd.

Der er dog også fordele ved mobilt bredbånd. Du kan vælge at tage din forbindelse med dig over alt. Det er især praktisk for dig der arbejder flere forskellige steder, og virkelig har behov for internet lige meget hvor du er. Det kan med fordel også bruges, hvis du ofte tager andre steder hen, hvor du ikke har mulighed for at låne et internet – Det kan fx være offentlige steder, venner eller familie der ikke selv har internet i hjemmet eller til dig der gerne vil være online på din ferie.

Vi anbefaler:

Til hjemmet: Hvis du bare vil have at dit internet skal bruges i hjemmet, og at der kan være mange på samme tid, og at der ikke skal være nogen begrænsninger på dataforbruget, og hvis du samtidigt vil have det så billigt som muligt, så vil vi helt klart anbefale dig at vælge et almindeligt trådløst internet.

Til dig der ikke er hjemme ret meget: Hvis du ikke er hjemme ret meget og har behov for internet, så vil vi helt sikkert anbefale dig et mobilt bredbånd, fordi du kan være på hvor som helst og når som helst!

Hvor hurtigt skal dit internet være?

Der er stor forskel på hvor hurtigt et internet skal være. Der er både forskel på behov og priser. Det hænger nemlig sammen med, hvor mange der bruger internettet på samme tid, hvad det skal bruges til, men det har i den grad også en betydning hvor ofte du bruger det.

Til dig der bor alene

Hvis du bor alene i hus eller lejlighed, så har du nok ikke behov for den helt vilde hastighed, medmindre du bruger internettet rigtig meget. Bruger du ikke dit internet ret ofte, så har du slet ikke brug for en hurtig hastighed.

Vi anbefaler dig en mindre hurtig hastighed, der ikke er særligt dyr!

Til den store familie

Hvis i er en familie på cirka 4, så kræver det en lidt bedre hastighed, i hvert fald hvis i alle sammen er på internettet samme tid – Og muligvis har børn, der også har vennerne på besøg. De unge bruger ofte internettet til at spille spil på internettet eller også bruger de det til at se film.

Vi vil anbefale dig en hurtig hastighed for at være på den sikre side!

Streaming af film eller online gaming

Hvis du skal bruge internettet til at se film online eller spille online spil, så har du behov for et godt og stabilt internettet. Det kræver en god forbindelse, hvis du hele tiden skal loade en film eller serie på fx Netflix. Det er i hvert fald irriterende med en langsom forbindelse, der ikke kan følge med, hvis du skal se en film. Så kan du risikere at filmen/serien stopper og skal indlæse.

Bliver der spillet store spil online, så kræver det også en god, hurtig og stabil forbindelse – Især hvis du ikke vil risikere at miste forbindelsen eller risikere at spillet hakker.

Vi anbefaler dig en hurtig forbindelse i dette tilfælde!

Dig der bare bruger sociale medier, som fx Facebook

Hvis du enten bor alene eller sammen med din kæreste, og i bare skal bruge internettet til at søge på Google en gang imellem eller hvis i bruger internettet til mails, Facebook, Twitter osv. Så er der ikke behov for nogen særligt hurtig hastighed.

Bruger i slet ikke internettet til at spille online spil eller streame film/serier, så kan i med fordel vælge en mindre forbindelse – Det skulle på ingen måde blive et problem!

Hvor meget data skal du bruge?

Dette punkt har kun betydning, hvis du vælger at købe et mobilt bredbånd. De fleste mobile bredbånd har en vis begrænsning for hvor meget data du må bruge. De fleste har nok omkring 1-2 GB på mobilen, hvilket også er fint, hvis det bare bliver brugt til Facebook, chat, mails eller lignende.

Skal du bruge computeren til Facebook, mails osv. Så er det helt sikkert nok med 10 GB. Selvfølgelig har det også lidt en betydning for hvor ofte du er på Facebook og om du oploader mange billeder hver dag.

Skal du derimod bruge internettet til streaming eller gaming, så skal du helt sikkert op og have mere end de 10 GB. Vi anbefaler dig at købe en forbindelse på 100-200 GB for at kunne dække dine behov.

opdateret: 16-09-2020